Efter lang tids forberedelse går vi i luften med vores nye spændende webshop: emballage-shoppen.dk! Emballage-shoppen.dk er markedets nye B2B online shop. Vi henvender os til den prisbevidste kunde, som har begrænset behov for rådgivning, men ønsker fleksibilitet og mulighed for, at bestilling kan ske på alle tider af døgnet med hurtig og sikker levering til følge.
Vi har gjort os umage for, at vores webshop ikke blot skal være en gentagelse af allerede eksisterende tilbud på nettet. Med emballage-shoppen.dk går vi helt egne veje:
- Brugerfladen er først og fremmest brugervenlig og let at tilgå.
- Udvalget er enkelt og "spot on".
- Hurtigt overblik og kort vej til kassen.
- Kvalitetsprodukter til markedets bedste priser.
- Fast lav fragt og ingen skjulte gebyrer.
- Fokus på brugeren i alle faser.
Vi er bevægelige og vil løbende tilpasse vores sortiment efter aktuelle behov, så alle emballagekøb kan foretages rationelt og ét sted.
Emballage-shoppen.dk er en nyhed på nettet, men i emballagebranchen er vi gammel i gårde. Vi er en del af MC emballage A/S, som holder til i Hinnerup ved Aarhus, og igennem 25 år har leveret emballageløsninger til den danske industri. Vores forretning adskiller sig fra mængden, idet vi er 100% medarbejderejet og oplever meget stor stabilitet på medarbejderfronten. Kimen til vores succes er netop de lange relationer, som gør os i stand til at placere ansvar og beslutninger hos den enkelte medarbejder og på lavest mulige niveau i organisationen. Vi har erfarne og kyndige eksperter indenfor alle fagområder og en rationel og velfungerende logistik. Vi har altid gjort tingene på vores egen måde, med en indlevelse og et engagement, en god forretningssans, altid med kunden i fokus og dedikeret til at gøre en forskel.
Læs mere her
tags: fleksibilitet, organisation,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar