Ni ud af ti danskere foretrækker at få deres kontaktlinser hos optikeren i stedet for at købe dem online. Det viser en ny undersøgelse fra Synoptik.
Danskerne vil gerne have faglært rådgivning, når de køber kontaktlinser. Det viser en ny undersøgelse fra A&B Analyse foretaget for Synoptik. 91 procent prioriterer at købe kontaktlinserne hos optikeren frem for hos internetudbyderne. Også selv om der måske er en prisforskel mellem optikerens kontaktlinser og dem, man kan købe online. Det skyldes, at de sætter pris på rådgivningen og rammerne omkring synstjekket i købsprocessen.
Øjne er forskellige og udvikler sig konstant. Derfor har de fleste også behov for løbende at få tjekket og tilpasset deres kontaktlinser. Tjekket er kundernes garanti for, at de kontaktlinser, de køber, også passer til deres syn, så de ikke lige pludselig står med en kontaktlinse, som er alt for svag i styrke, fordi synet har ændret sig, siger Poul Kuhberg, Kundechef i Synoptik.
Certificeringen er din garanti
Hos Synoptik gennemfører optikerne hver uge flere tusinde kontaktlinsetjek i butikkerne over hele landet. Synoptiks tjek er som det eneste i Danmark certificeret af Dansk Standard, hvilket er en garanti for, at kontaktlinsetjekket og synsprøven lever op til en høj ensartet standard.
Har man kontaktlinser, ved man, hvor irriterende det kan være, hvis man pludselig står med en kontaktlinse, der ikke passer optimalt til øjet. Øjnene bliver trætte, klør og man mærker irritation. Derfor er det helt naturligt, at folk søger trygheden og sikkerheden hos optikeren, siger Poul Kuhberg, Synoptik.
Gratis kontaktlinsetjek hos Synoptik
Alle Synoptiks kontaktlinse abonnementskunder indkaldes derfor også til et fast kontaktlinsetjek hver 6., 9. eller 12. måned, efter kundens behov. Viser tjekket ændringer i synet kan kunderne skifte til en anden type kontaktlinse, der matcher deres nye behov. Samtidig leveres alle kontaktlinser direkte i postkassen og i god tid, så man aldrig risikerer at løbe tør.
Og undersøgelsen fra A&B Analyse afslører da også, at kunderne sætter pris på den gode rådgivning og service. Således vurderer syv ud af ti, at de løbende kontaktlinsetjek, justeringer og rådgivning fra optikeren er vigtige elementer, når man bruger kontaktlinser. Og det glæder Synoptik.
Vi er meget stolte af vores faglighed og sætter en ære i at kunne give vores kunder den bedste rådgivning og service, siger Poul Kuhberg.
Om Synoptik
Synoptik blev etableret i 1931 og er med 102 butikker i Danmark førende inden for salg og service af briller, kontaktlinser og solbriller. Virksomheden er en del af en af verdens største optikerkæder, GrandVision, der har over 4000 butikker i 40 lande.
Synoptiks mål er at yde markedets bedste service og rådgivning til super skarpe priser.
Læs mere her
tags: Danmark, internet, faglighed,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar