fredag den 9. november 2012

Onlineeksperter skal rådgive e-handelsfonden

Progressive onlinefolk tilknyttes i et Advisory Board for at komme endnu tættere på forbrugerne og netbutikkerne

Advisory Board et skal rådgive e-handelsfondens sekretariat om udviklingen af både e-handelsfonden og e-mærket.

- Vi vil endnu tættere på såvel de private forbrugere som netbutikkerne. Vi har derfor samlet nogle af Danmarks mest progressive online folk, som skal hjælpe os med at nå det mål, siger direktør i e-handelsfonden Lars Schmidt Larsen.

- Advisory Board et skal hjælpe os med at skabe merværdi for forbrugere og medlemmer af e-mærket og dermed også få e-mærket bredt ud til endnu flere e-butikker, siger Lars Schmidt Larsen.

Medlemmerne af Advisory Board et er nøje udvalgt og dækker tilsammen kompetencer indenfor drift af succesfulde netbutikker, teknisk viden, søgemaskineoptimering, brugervenlighed m.v. Medlemmerne kommer fra store som mindre netbutikker, med og uden e-mærke og repræsenterer bl.a. detailhandelen, rejsebranchen og den offentlige sektor.

Advisory Board et består af følgende personer:
Hans Joensen, bestyrelsesmedlem i blandt andet Gadgets.dk
Kim Eriksen, ejer af morfars.dk
Martin Andersen, direktør for PriceRunner
Merete Christensen, webredaktør i Esbjerg Kommune
Rasmus Panduro, onlineansvarlig for Spies.dk
Stefan Avivson, selvstændig/iværksætter
Thomas Jensen, onlineansvarlig for Scandlines.dk
Torben Mouritsen, adm. direktør for Wupti.com

Om sin deltagelse i e-handelsfondens Advisory Board, siger Merete Christensen, webredaktør i Esbjerg Kommune. Jeg forventer, at en stadig stigende del af den samlede handel vil finde sted på nettet. Med en webshop, og 4-5 på vej i løbet af det kommende år, ved jeg en hel del om de udfordringer, der er ved at starte en webshop, og det vil jeg bringe med ind i arbejdet.

e-mærket er den danske mærkningsordning et kvalitetsstempel, der viser forbrugerne, at en netbutik drives lovligt og etisk forsvarligt. e-mærket varetages af e-handelsfonden, en non-profit fond, som følgende organisationer står bag: Forbrugerrådet, Dansk Erhverv, DI, FDIH, HK, Dansk IT og Finansrådet.

Læs mere her

tags: Danmark, direktør, Esbjerg, HK, selvstændig, bestyrelsesmedlem, Mou, Forbrugerrådet, organisation, offentlige sektor, e-handel, FDIH, søgemaskine, søgemaskineoptimering,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar