Konsulent- og projektchef, Jens Mikkelsen, indtræder efter 2 års ansættelse som partner i ejerkredsen hos webdanmark.com. Det sker som et naturligt led i virksomhedens udvikling, og vil ikke have nævneværdig konsekvens for den daglige drift.
Med tilføjelsen af ordet 'partner' i sin titel sætter Jens Mikkelsen flueben ved en målsætning, der allerede fra første dag var del af hensigten med hans ansættelse. Kasper Holst, stifter og administrerende direktør, fortæller om udvidelsen af ejerkredsen:
"Da Jens trådte ind i virksomheden, havde vi brug for nogle tunge kompetencer inden for ledelsesområdet, og det har været en fornøjelse af se den måde virksomhedens processer og leveranceapperat har udviklet sig i den periode, han har været ansat. Ansættelsen af Jens har understøttet virksomhedens strategi om at levere kontinuitet og meget høj kvalitet til vores kunder og været medvirkende til, at vi har en kundetilfredshed, som ligger blandt markedets højeste."
Jens har en HD i afsætning fra Copenhagen Business School og har mere end 15 års erfaring fra IT branchen inden for projektering, salg og ledelse af komplekse IT løsninger. Hos webdanmark.com har Jens ansvaret for styring og planlægning af virksomhedens produktionsapparat og varetager den daglige ledelse af webdanmark.coms konsulenter, udviklere og projektledere.
Del af medarbejderstrategien
Et strategisk fokuspunkt for webdanmark.com er at blive en af Danmarks mest attraktive arbejdspladser inden for digital forretning og e-handel, og også her bidrager Jens Mikkelsen til indfrielse af de opsatte målsætninger:
"Jens er en utrolig kompetent og vellidt personaleleder, der spiller en afgørende rolle for medarbejdernes dagligdag, og derfor er han en central figur i vores ønske om at tiltrække de førende eksperter inden for marketing og udvikling." - slutter Kasper Holst.
Læs flere nyheder fra webdanmark.com på http://www.webdanmark.com/nyheder.aspx
Læs mere her
tags: Danmark, direktør, virksomhed, strategi, ansættelse, projektleder, e-handel,
Ingen kommentarer:
Send en kommentar