fredag den 21. september 2012

EPiServer lancerer ny e-handelsplatform som supplement til CMS og Community

EPiServer, verdens hurtigst voksende leverandør af webløsninger, lancerer nu EPiServer Commerce i Danmark. EPiServer Commerce er en e-handelsplatform som integrerer med de nuværende EPiServer CMS og Community platforme. Med lanceringen udfordrer EPiServer dermed den måde, hvorpå detailhandel og B2B-virksomheder i dag engagerer kunderne i deres onlinebutikker.

Ved at integrere indhold, kommunikation, communities og salg i den nye e-handelsplatform bliver det nu muligt for virksomheder at skabe helt nye relationer til kunder på deres websites. Relationer, der giver langt mere indsigt i kundernes adfærd og præferencer for hermed at kunne konvertere flere besøgende fra surfere til købere.

Mere end 9.500 hjemmesider benytter allerede webløsninger fra EPiServer, og hver dag går to nye websites i luften, der er bygget på EPiServer. Virksomheden samarbejder globalt med mere end 450 webbureauer heraf 18 i Danmark. En af de første virksomheder, der er i gang med at integrere den nye e-handelsplatform i samarbejde med EPiServer, er Haglöfs, der ønsker at udvikle deres produktkatalog og i højere grad engagere kunderne online.

Som Nordens største leverandør af udendørsudstyr er det afgørende for vores kunder og forhandlere at de kan identificere og engagere sig i produkterne på en personlig måde. Vores mål er at udvide vores website fra produktinformation og det populære My Gear-værktøj til at kunne tilbyde en unik, personlig onlineoplevelse, siger Nicolas Warchalowski, marketingdirektør i Haglöfs, og fortsætter:

Det næste skridt i vores samarbejde med EPiServer og vores integrationspartner Cloud Nine er at opgradere vores produktkatalog. Vi har erfaret, at den nye EPiServer-platform er en fleksibel og kosteffektiv måde at møde vores kunders behov .

Spørg dig selv, om dine oplevelser med onlinehandel er anderledes i dag, end den var for fem eller ti år siden I de fleste tilfælde er websiderne stadig statiske, der er stadig kun begrænset kontakt med andre besøgende, og købsprocessen er ofte kompliceret, siger Michael Kølle, dansk landechef for EPiServer.

Vi hjælper vores kunder med at gøre købsprocessen mere simpel, levere skræddersyet indhold og tilbud og gøre købsprocessen mere social. Alt sammen er med til at skabe de resultater, vores kunder kræver.

Om EPiServer Commerce
For at kunne tilbyde en fleksibel og best practice arkitektur i EPiServer Commerce har EPiServer indgået en række partnerskaber med leverandører, der hver især tilbyder det bedste indenfor deres område. EPiServer Commerce er således udstyret med værktøjer til styring af kundeoplevelser, undersystemer som eksempelvis katalogfunktion, ordrestyring, kundestyring, varehåndtering og kampagner samt et fuldt tilgængeligt .NET udviklermiljø (API).

Ved at kombinere ovenstående med EPiServers eksisterende content management system og community-software kan .NET webudviklere hurtigt opbygge og udvikle nye onlinebutikker, hvor der endvidere er mulighed for valg af sprog, møntenhed mv. Forskellige typer af marktingopgaver håndteres via en enkel og simpel brugerflade. Desuden giver platformen nye muligheder for løbende at sammenligne respons og oplevelser fra besøgende på websitet med opsætningen af onlinebutikken og ordreforløbet.

Om EPiServer
EPiServer er verdens hurtigst voksende leverandør af Web Content Management (WCM), sociale medier (online communities) og e-handelsløsninger. Mere end 3.000 kunder over hele verden anvender EPiServer CMS til at skabe velfungerende og attraktive websites. EPiServer CMS er grundlaget for mere end 9.500 websites og bliver brugt dagligt af mere end 130.000 webredaktører. EPiServer sælger sin WCM-platform gennem et omfattende netværk af mere end 450 kompetente partnervirksomheder i 30 lande, heraf 18 i Danmark. EPiServer er Microsoft Gold Certified Partner, med AAA vurdering af Dun & Bradstreet siden 2000. Virksomheden blev grundlagt i 1994 og har kontorer i Danmark, Sverige, Norge, USA, Australien, Holland, Finland, Ukraine, Storbritannien, Vietnam og Sydafrika. Læs mere online på www.episerver.dk

Læs mere her

tags: USA, Danmark, Sverige, Norge, Storbritannien, Holland, direktør, Sydafrika, Microsoft, Ukraine, virksomhed, Australien, cola, Finland, Management, kommunikation, sprog, e-handel, miljø, marketingdirektør, værktøj,

Ingen kommentarer:

Send en kommentar